Grænserne for bestyrelsens dispositioner og magt

Er magtmisbrug et problem i andelsboligforeningernes bestyrelser? I de 25 år hvor vi har været advokat for ABF, er det uhyre sjældent, at vi er stødt på sager om magtmisbrug. Magt er defineret som; at have en position og midler til at bestemme over andre eller til at styre forløb eller begivenheder. Misbrug er defineret som; det at bruge noget eller nogen på en utilsigtet, umoralsk eller ulovlig måde.

Et eksempel på magtmisbrug kan være, hvor et bestyrelsesmedlem begunstiger et familiemedlem ved at lade denne komme foran på en venteliste i foreningen.

I det følgende vil jeg redegøre for grænserne for bestyrelsens kompetence/dispositioner.

Andelshaverne vælger på generalforsamlingen selv deres bestyrelse, ligesom borgerne ved folketingsvalg vælger politikere til Folketinget. Enhver andelshaver har således medindflydelse på, hvem der vælges til bestyrelsen.

Rækkevidden af bestyrelsens kompetence/dispositioner afgøres i overensstemmelse med vedtægterne, og de beslutninger der bliver truffet på generalforsamlingen.

Bestyrelsens opgave er at varetage den daglige ledelse og planlægge drift af foreningen som erhvervsmæssig virksomhed, herunder påse økonomiske forhold og udføre beslutninger truffet på generalforsamlingen. I store træk kan andelsboligforeningen sammenlignes med et selskab, hvor der også er en bestyrelse, der skal varetage den overordnede ledelse.

Bestyrelsen kan træffe beslutninger, som f.eks. vedrører løbende opkrævninger og betalinger indenfor budgettet godkendt på generalforsamlingen og beslutninger om gennemførelse af mindre vedligeholdelsesarbejder på ejendommen. I henhold til normalvedtægten er beslutning om f.eks. godkendelse af andelshaver, godkendelse af overdragelse, godkendelse af udlejning og eksklusion af andelshaver også henlagt til bestyrelsen.

Bestyrelsen kan ikke egenhændigt træffe beslutning om f.eks. optagelse/omlægning af lån, igangsættelse af byggeprojekter, herunder facaderenovering, udskiftning af faldstammer, etablering af tagboliger, opsætning af altaner uden, at det har været oppe på en generalforsamling.

Som medlem af en bestyrelse har man et vist ansvar, idet man udfører et stykke arbejde. Ved udførelse af et arbejde følger der visse forpligtelser med. De øvrige andelshavere har valgt bestyrelsesmedlemmet i tillid til, at medlemmet vil varetage foreningens interesser indenfor grænserne af bestyrelsens dispositioner.

Behandles i bestyrelsen en sag, hvor et bestyrelsesmedlem har en særinteresse, er der en habilitetskonflikt.

I normalvedtægten er der taget højde for denne situation, idet § 29 bestemmer, at ”et bestyrelsesmedlem ikke må deltage i behandlingen af en sag, såfremt han eller en person, som han er beslægtet eller besvogret med eller har lignende tilknytning til, kan have særinteresser i sagens afgørelse”.

Det kan være en situation, hvor bestyrelsesmedlemmet arbejder i en virksomhed, som skal udføre noget arbejde for foreningen. Det er op til det enkelte bestyrelsesmedlem, hvis habilitet betvivles, at gøre opmærksom på konflikten og forlade mødet mens sagen behandles.

Har andelshaverne ikke længere tillid til et bestyrelsesmedlem, kan bestyrelsesmedlemmet afsættes på generalforsamlingen ved et mistillidsvotum.

Som andelshaver er man del i et fællesskab, og den enkelte andelshaver har i høj grad også et ansvar for at holde bestyrelsen i skak, og sørge for at bestyrelsen ikke disponerer udover grænserne.

Tags: