Et andelsbevis i julegave

Af Marina Andersen 25-12-2013

Beboerne i den flotte hvide ejendom på hjørnet af Nørrebrogade og Sortedam Dossering kan glæde sig over, at de nu er andelshavere og ikke længere er lejere.

Det har været et langt og sejt forløb, som kun er lykkedes, fordi der i foreningen var en meget aktiv initiativ-gruppe, og fordi der kunne etableres et rigtig godt sammenhold mellem beboerne.
 
Initiativ-gruppens arbejde bestod blandt andet i at bringe information rundt til de øvrige beboere og den tekniske rådgiver, i at etablere en god kontakt til ejendommens største erhverv (Nørrebro Apotek) og i løbende at reagere på udfordringer, særligt vedrørende finansiering af købet af ejendommen.
 
Ved stiftelse af en andelsboligforening er det vigtigt, at der er nogen inden for foreningen, som kan sikre tryghed i processen. Advokaten bor ikke i ejendommen og kan derfor ikke fra start give den tryghed, som godt naboskab giver mulighed for.
 
I denne ejendom kendte man hinanden godt nok til at tvivl og spørgsmål kom frem og blev luftet i et trygt og åbent miljø. Tvivl om økonomi og ejendommens stand fyldte meget.
 
Man kan ikke gardere sig mod alle fremtidige økonomiske udfordringer, men man kan indkapsle de udfordringer der er, så hver beboer træffer sin egen afgørelse på betryggende grundlag. Det mener jeg, vi kom godt i mål med ved stiftelse af andelsboligforeningen Nørrebrogade 8 / Sortedam Dossering 1.
 
Der kan siges og skrives meget om denne stiftelse og jeg vil i kommende blogs komme nærmere ind på, hvilke udfordringer beboerne stod med i forhold til de mange erhvervslejere i ejendomme, i forhold til de strenge krav, kreditforeningen stillede, og i forhold til at tænke i kreative løsninger for at højne ejendommens indtægter.

Tags:

Tilbage

Ring mig op

Vi kontakter dig på tlf.


×

Book et møde

×