Erstatningskrav forældet – Østre Landsretsdom

Af Allan Thomsen 09-09-2016

Krav rejst overfor andelsboligforeningen. Kunne formentlig tillige være rejst overfor bestyrelsesmedlemmerne personligt. Foreningen anset for erstatningsansvarlig, men kravet bortfaldt pga. forældelse.

Antaget at andelsboligforeningen var erstatningsansvarlig men på den anden side, at andelshaverens krav var forældet efter den almindelige forældelseslov (3-årig forældelse).

Faktum

Andelsboligforeningens bestyrelse godkendte den 18. marts 2010 en overdragelsesaftale, hvori andelen oplystes at have en værdi på kr. 465.400. Det var en måned efter indgåelse af aftalen mellem køber og sælger den 19. februar 2010 og blot 9 dage før årsregnskabets datering.

Landsretten lagde til grund, at bestyrelsen på købstidspunktet den 19. februar 2010 havde modtaget en vurdering, hvorefter værdien af andelen ikke kunne sættes højere end kr. 43.126.

Imidlertid modtog andelshaveren før den 1. juli 2010, hvor der blev holdt generalforsamling, årsregnskab for andelsboligforeningen, som viste det store værdi fald og efterfølgende modtog andelshaveren tillige referat af generalforsamling, hvor værdiansættelsesmetoder blev drøftet indgående.

Under disse omstændigheder fandt 2 af landsretten dommere, at kravet var forældet, da stævning først blev udtaget den 13. august 2014.

Se hele dommen på Karnov TBB2016.504Ø eller send en mail til at@hansenthomsen.dk

Tilbage

Ring mig op

Vi kontakter dig på tlf.


×

Book et møde

×