Køberrådgivning: andelsbolig

Hos Hansen & Thomsen Advokater har vi i mere end 30 år beskæftiget os med alle aspekter vedrørende andelsboliger. Vi er eksperter.

Vores køberrådgivning omfatter kontrol af mere end 30 enkeltpunkter. Nogle er af helt afgørende betydning, andre af kontrolpunkterne er af den karakter, hvor man blot kan sige, at det var rart at vide inden man købte andelsboligen. Du kan se eksempler på konkrete rådgivninger her.

Køb af en andelsbolig adskiller sig mere end man måske tror fra købet af en ejerbolig.

Køb af en andelsbolig er langt mere kompliceret. Det er formentlig årsagen til, at man ind imellem hører om andelsboligforeninger, hvor det går galt eller helt galt.

Vores rådgivning sikrer, at det komplicerede bliver gjort simpelt.

Vi kender ikke alene de juridiske spidsfindigheder. Vi er så dybt involverede i markedet, at vi også kan vurdere priser samt ikke mindst rådgive aktivt om finansiering.

Vi er uafhængige rådgivere. Vi skal og vil alene varetage dine interesser, både overfor sælger og sælgers eventuelle ejendomsmægler, men også når vi rådgiver om, hvor du kan få det billigste lån til køb af din andelsbolig.

Det er ikke sjældent, at de besparelser, som opnås p.gr.a. vores rådgivning, overstiger udgiften til os.

Hvis salget varetages af en ejendomsmægler, som udarbejder købsaftale og sikrer at alle dokumenter er til stede udgør vores honorar kr. 8.000 inklusiv moms.

Hvis vores rådgivning ikke fører til et køb, beregner vi halvt honorar - det vil sige kr. 4.000 inklusiv moms.

Hvis sælger ikke har professionel bistand, må vi normalt spille en mere aktiv rolle. I disse tilfælde udgør vores honorar kr. 10.000 inklusiv moms.

 

Se mere om:

> Køb af andelslejlighed

> Salg af andelslejlighed

 

Ring mig op

Vi kontakter dig på tlf.


×

Book et møde

×