FRI PRIS PÅ ANDELSBOLIGER - ET TÅBELIGT FORSLAG!

Udenfor storbyerne (København, Aarhus og Ålborg) handles andelsboliger som helt overvejende hovedregel under maksimalprisen. I storbyerne er problemet ikke at skaffe flere markedsprisfastsatte boliger. Her er udfordringen at skaffe og holde på de boliger, som giver folk med mellemindkomst mulighed for at bo i byen og vel at mærke i attrakti-ve kvarterer. Ejer- og lejerboliger med fri pris er ikke en økonomisk mulighed for folk med mellemindkomst.

Jura og økonomi

a. Tilbudspligt

Langt de fleste andelsboliger er blevet til via lejelovgivningens regler om tilbudspligt. Når udlejningsejendomme sælges, skal de som hovedregel tilbydes lejerne til samme pris og vilkår, som kan opnås ved salg af ejendommen til trediemand.

Prisen er selvfølgelig afhængig af lejeindtægten og da lejeindtægten er maksimeret efter lejelovgivningens regler, har det afgørende indflydelse på prisen på ejendommen. Forslaget vil således indebære, at de lejere, som tilfældigvis bor i ejendommen, når denne tilbydes på baggrund af en reguleret le-jefastsættelse, herefter får mulighed for at sælge en andel til markedspris. Det forekommer ikke rimeligt.

b. Drift

Maksimalprissystemet er formentlig den væsentligste årsag til, at andelsboligforeningers ejendomme normalt er meget veldrevne – mere veldrevne end tilsvarende  ejerforeningsejendomme. Det skyldes det simple forhold, at i ejerforeninger er der altid en gruppe af nyere købere, som netop har spændt deres økonomi til det yderste i forbindelse med køb af ejerboligen. Derfor udskydes nødvendig vedli-geholdelsesarbejder længere i ejerforeninger end i andelsboligforeninger, hvor medlemmerne har råd til at træffe de rigtige beslutninger.
Det afstedkommer, at forsikringspræmier gennemsnitlig er lavere for andelsboligforeninger, fordi forsikringsselskaberne har noteret et bedre skadesforløb end i tilsvarende ejerforeninger.

c. Penge under bordet

Man kan desværre ikke afvise, at det forekommer. Men det omfang, som pressen og nogle politikere antager, at problemet har, kan afvises.

For det første har mange af andelsboligforeninger ventelistesystem, hvilket indebærer, at en køber ikke kan presses til at betale penge under bordet.

For det andet har vi i vort klientregister registreret ca. 2.000 andelsboligforeninger, svarende til 20% af samtlige andelsboligforeninger i Danmark. Der går år imellem, at vi hører konkret om krav om penge under bordet, hvilket selvsagt ikke ville være tilfældet, hvis det var dagligdag.

d. Ejendomsværdiskat

Ejere af andelsboliger er begunstiget ved ikke at være pålagt ejendomsværdiskat på samme måde som ejerboligerne. Det må antages, at en fri prisdannelse vil blive fulgt af et krav om, at andelsboliger også på dette område i givet fald skal ligestilles med ejerboliger.

e. Belåning

Andelsboliger kan ikke belånes med realkreditlån. Forøgede priser må således forventes dækket af bankfinansiering, som er væsentlig dyrere end realkreditfinansiering. Godt for bankerne. Skidt for an-delshaverne.

f. Omkostninger til omsætning

I dag omsættes mange andelsboliger uden professionelles medvirken, idet man som køber er indstillet på at tage en vis risiko, når prisen i øvrigt må anses for at være gunstig.

Ejendomsmæglere og advokater vil være begejstret for fri prisfastsættelse, men købere og sælgere af andelsboliger må se omkostninger til omsætning af andelsboligerne stige betragteligt.


Konklusion

Det er selvfølgelig super for mange andelshavere, at de borgerlige vil berige dem ved fri prisfastsættelse, men hvorfor stiller politikerne sig ikke bare ned ved stemmeurnerne og deler 1000 krone sedler ud i stedet for at ødelægge et godt og velfungerende marked i jagt på stemmer. En jagt, som kun kan gennemføres en gang, i modsætning til det simple forslag, om blot at købe stemmer kontant.

Anerkend i stedet, at andelsboligen, som den mest almindelige boligform i København/Frederiksberg, er velfungerende og kommet for at blive.