Fremleje – midlertidigt fravær (Landsretsdom)

Af Allan Thomsen 22-09-2016

I de fleste andelsboligforeninger har andelshaveren ret til at fremleje lejligheden. Langt de fleste foreninger begrænser retten til fremleje – ofte med henvisning til lejelovens regler eller ved at lejelovens regler er direkte indarbejdet i vedtægten

Hvis andelsboligforeningen vedtægter begrænser retten til at fremleje med henvisning til lejelovgivningens regler eller ved at indskrive teksten fra Lejelovens § 70 direkte i vedtægten er det bl.a. en betingelse for ret til fremleje, at andelshaverens fravær er midlertidigt.

Det forhold, at fraværet er midlertidigt, skal være til stede på tidspunktet, hvor fremlejen påbegyndes. Bl.a. af den grund følger, at ønsket om at ”afprøve” et parforhold ikke kan betragtes som midlertidigt.

Ofte indfortolkes tillige et krav om, at fraværet er midlertidigt som følge af praktiske omstændigheder, som f.eks. at værnepligt aftjenes i en anden landsdel, studieophold som indebærer, at det er nødvendigt at fraflytte, afsoning af straf (hvor fraflytningen giver sig selv) m.v.

I den konkrete sag havde andelsboligforeningen, som var beliggende i København, den opfattelse, at den midlertidige bolig ikke måtte være beliggende på Sjælland.

Andelshaveren blev jf. Servicelovens § 19 godkendt til at pleje en nærtstående, som ønskede at dø i sit eget hjem, som ligeledes var beliggende i København. Den nærtstående var uhelbredelig syg af lungecancer, som medførte åndenød og angstanfald med behov for pasning hele døgnet.

Under disse omstændigheder fandt landsretten, at der var tale om et midlertidigt fravær, hvorefter andelshaveren havde ret til fremleje.

Dom viser således, at bedømmelsen af det ”midlertidige” fravær må foretages meget konkret.

Dommen er gengivet i TBB2013.364/OE eller email til at@hansenthomsen.dk.

Tilbage

Ring mig op

Vi kontakter dig på tlf.


×

Book et møde

×