FORÆLDREKØB ELLER FORÆLDRELÅN

Af Marina Andersen 19-11-2012

Hvad gør man når ens datter er blevet 18 og har stampet i jorden og smækket med døren og krævet sit eget liv og man selv efterhånden også har behov for et? Eller hvad gør man når ens søn på 23 efterhånden har vænnet sig lidt for godt til at blive vartet op med vasketøj og betaling af taxa hjem fra byen?

Bankerne er fortsat forsigtige med at låne penge ud i den situation, hvor børnene ikke er kommet frem til den faste indtægt og har nogle år igen med uddannelsen. Så de fleste helt unge vil ikke få et positivt svar i banken, hvis de beder om lån til en ejerbolig eller en andelsbolig.

Valget kommer derfor til at stå mellem at købe en lejlighed til dem eller at låne dem de penge, der er nødvendige, for at de selv kan købe.

Mine kommentarer herunder knytter sig alene til køb af andelsbolig.

Har man fundet drømmelejligheden og ønsker at købe den til sit barn skal man være opmærksom på to helt centrale forhold. Dels at man beskattes af en evt. fortjeneste ved salg og dels at andelsboligforeningens vedtægter ofte ikke giver mulighed for forældrekøb.

De velkendte store fald på ejendomsmarkedet de seneste år kan give den tanke, at der kan være penge at tjene ved at købe nu og sælge om nogle år. Men ingen har lyst til at dele med skattevæsenet, hvis det er muligt at undgå det.

Andelsboligforeningens vedtægter selve rygraden i foreningen - har ingen heller lyst til at ligge i krig med.

Derfor kan man overveje, om ikke et forældrelån er en bedre løsning til finansiering af andelsboligen. Et lån til barnet på almindelige vilkår med lånebevis og dokumentation i orden. Ikke en gavebod, men en hjælp.

Den største fordel kommer, hvis man selv som forælder kan låne til finansieringen ved at optage et realkreditlån i sin egen ejerbolig. Dermed låner man til en rente som er væsentlig lavere, end hvis lånet skal optages som et andelsboliglån i banken.

En anden helt stor fordel er, at barnet ikke beskattes når andelsboligen sælges igen. Fordi barnet har boet i andelsboligen.

Men måske den største fordel alligevel er, at hende der smækkede med dørene og ham, der ikke vidste hvordan tøjet havnede i skabet uden pletter på, reelt bliver herrer i eget hus. Selv bliver medlem af andelsboligforeningen med det ansvar og fællesskab, som andelsboligforeninger stiftes ud fra og som skaber de bedste andelsboligforening.

Tags:

Tilbage

Ring mig op

Vi kontakter dig på tlf.


×

Book et møde

×