Ændring af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber vedtaget 4. juni 2013

Regeringen har med støtte af Enhedslisten gennemførte loven uden nogen realitetsændringer.

Oppositionen tilkendegav, at man ønsker en ”modernisering” af andelsboligloven og at man som følge heraf ikke ønskede at stemme for forslaget.

Når alt kommer til alt er denne politiske tilkendegivelse måske det mest interessante, idet man hermed har signaleret, at man med et regeringsskifte kan forestille sig mere radikale ændringer af lovgivningen.

1. Karensperiode

Med lovændringen skal værdien af ejendommen i de første 2 år efter andelsboligforeningens stiftelse ansættes til anskaffelsessummen. Reglen gælder for alle andelsboligforeninger, som stiftes efter 1. juli 2013. Ved stiftelse vil normalt forstås datoen for afholdelse af stiftende generalforsamling.

2. Oplysningspligt

Andelsboliglovens § 6, stk. 1 ændres til følgende:

”Den, der overdrager en andel i en andelsboligforening, hvor der til andelen er knyttet retten til bolig, skal inden aftalens indgåelse udlevere dokumenter og nøgleoplysninger om andelsboligforeningen og andelsboligen til erhververen. Overdrageren skal endvidere inden aftalens indgåelse skriftligt gøre erhververen bekendt med indholdet af § 5, § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1 og 3.”

Hvilke dokumenter og nøgleoplysninger, der skal oplyses om i forbindelse med et salg, er endnu uvist, idet man ved lovændringen samtidigt har bemyndiget ministeren for området til at fastsætte de nærmere regler for hvilke dokumenter og nøgleoplysninger, der skal gives.

Vi vender her på bloggen tilbage, så snart de nærmere krav til oplysninger kendes.

Reglerne kommer til at gælde aftaler om salg af andelsboliger, der indgås efter andelsboligforeningens godkendelse af årsregnskabet vedrørende det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2013 eller senere. Hvis årsregnskabet følger kalenderåret, vil regnskabet typisk blive godkendt på generalforsamling i marts/april måned. Det vil sige, at vi først i marts/april måned næste år vil se de første aftaler, som vil blive omfattet af de nye regler om oplysningspligt.

Noget overraskende er der ikke fastsat nærmere regler for, hvad retsvirkningen skal være af manglende oplysninger. Det er mest sandsynligt, at retsvirkningen vil være afhængig af, hvor vigtige de manglende oplysninger har været og under hvilke omstændigheder aftalen er indgået, uden at oplysningerne rent faktisk er blevet afgivet, d.v.s. en konkret bedømmelse.

Der er ingen tvivl om, at alle professionelle, som medvirker ved salg af andelsboliger, d.v.s. ejendomsmæglere, advokater og administratorer, vil kunne drages til ansvar, hvis de medvirker ved en aftaleindgåelse, hvor oplysningerne ikke foreligger.

Det er min vurdering, at reglerne gennem standardisering vil gøre andelsboligmarkedet mere gennemsigtigt, men det er sikkert, at man ikke når til samme dybe forståelse af en andelsboligforening og dennes økonomi, som en konkret analyse indebærer.

Den fulde tekst til lovændringen kan læses her.

Tags: