A/B TRÆGÅRDEN – FLOT EJENDOM MED BEDSTE BELIGGENHED I ROSKILDE – NU SOM ANDELSBOLIGFORENING

Af Marina Andersen 07-07-2014

Kun et stenkast fra havnen i Roskilde og med kig til både fjorden og domkirken ligger en flot rød ejendom, som nu er omdannet til en andelsboligforening. Lidt mere end halvdelen af beboerne så en god idé i at blive andelshavere og hjulpet på vej af adgangen til forældrekøb, her nærmere ”omvendt forældrekøb”, blev foreningen stiftet på et rigtig fornuftigt grundlag.

Ejendommens meget gode vedligeholdelsesmæssige stand var i sig selv en god ting ved stiftelsen.

Der skulle ikke lånes ekstra til straks-istandsættelse og de nødvendige udgifter til istandsættelse og løbende vedligeholdelse, var efter teknikernes og långivernes mening overskuelig. Det er sjældent at en udlejningsejendom er i så god stand som denne ejendom, men det gjorde stiftelsen nemmere, at der ikke skulle drøftes et større efterslæb på vedligeholdelsen.

Dertil kom, at foreningens meget aktive initiativgruppe fik indhentet konkurrerende tilbud på to store poster i budgettet – vicevært og administration – hvilket gav ekstraordinært store besparelser.

Baggrunden er selvfølgelig, at når en ejendom drives som udlejningsejendom, da er udlejers incitament til besparelser i budgettet ikke eksisterende. Udgifterne til vicevært og administration væltes alligevel over på lejer i det omkostningsbestemte lejebudget, - udlejer har ingen grund til aktivt at søge priserne konkurrenceudsat.

Det er værd at tage det aspekt med i vurderingen af, om man ønsker at blive andelshaver. Det kan være dyrt at blive som lejer, og du er ikke selv herre over det.

Gå derfor – ligesom initiativgruppen gjorde i Trægården – kritisk og aktivt til værks, når I som lejere får tilbudt en ejendom til overtagelse på andelsbasis.

I vil blive præsenteret for at budget for ejendommen, men lad jer ikke skræmme. Der kan stort set altid findes besparelser og konkurrencen er stor både på administration, vicevært, forsikringer osv. Måske er der også nogle ting, man som andelshaver har tid, lyst og mulighed for at stå for selv, men som man i dag er tvunget til at betale sin udlejer for.

Stiftelsen af A/B Trægården er en succeshistorie. Men ikke noget de kom sovende til – held og lykke med jeres andelsboligprojekt. Kontakt os hvis du som lejer har fået din ejendom tilbudt på andelsbasis – vi assisterer gerne og har mange erfaringer, vi gerne vil dele med jer.

Tilbage

Ring mig op

Vi kontakter dig på tlf.


×

Book et møde

×